Som tidligere nævnt er det ikke altid, at påvirkningsscore og samlet problemscore "følges ad".
I den aktuelle case er mor og klasselærer helt enige om at vurdere, at drengen har meget store udfordringer i dagligdagen. Faktisk besvares de tre fælles spørgsmål om dette helt ens. Men fra mors perspektiv manifesterer vanskelighederne sig ikke på så mange forskellige måder, som klasselæreren oplever det.
Derfor er samlet problemscore "kun" let forhøjet i mors besvarelse.

Spørgsmål:

Hvad fortæller påvirkningsscore og svarene på de bagvedliggende spørgsmål?

Svar:

Scores fra både mor og klasselærer er meget høje. Dvs. at de begge vurderer, at drengens trivsel og funktion er usædvanlig dårlig.
Som nævnt svarer de ens på de tre fælles spørgsmål.
Forskellen i scores fremkommer, fordi mor herudover skal svare på to spørgsmål om påvirkning af henholdsvis familieliv og fritidsaktiviteter.

Samlet set beskrives der vanskeligheder i forhold til alle aspekter af drengens dagligdag. Dog synes udfordringerne at være størst, når det gælder relationer til jævnaldrende.

Spørgsmål:

Svar:

Hos børn og unge med vanskeligheder kan man ikke gå ud fra, at der er normalt udviklede forudsætninger, når det handler om at styre opmærksomhed og/eller impulser. Ofte er det ikke tilfældet.
Derfor må man systematisk indhente oplysninger, der kan belyse dette.
I det aktuelle tilfælde kan hverken mor eller klasselærer bekræfte en adfærd, der tyder på almindelige ressourcer på disse områder. Desuden beskriver begge hyperaktivitet. Det kan være et tegn på svag impulsstyring, der som regel ses tydeligst hos drenge.
Som det tidligere er nævnt, vurderes eventuelle vanskeligheder bedst ved en systematisk indhentning af oplysninger om barnets eller den unges adfærd i forskellige sammenhænge, set over et længere tidsrum.
Det er netop denne metode, som SDQ bygger på. Det er derfor, at SDQ-besvarelser fra flere respondenter kan pege på, om der usandsynligt, muligt eller sandsynligt, at der er tale om udviklingsmæssige vanskeligheder af et omfang, hvor kriterierne for en ADHD-diagnose kunne være opfyldte. Her anvendes nogle formler, hvor score for hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder i besvarelser fra forældre og lærer eller pædagog kombineres med score for påvirkning af trivsel og funktion i de samme besvarelser. Resultaterne kan i den elektroniske udgave af SDQ gøres tilgængelige for fagfolk med særlig indsigt på området.
I den aktuelle case peger kombinationen af de nævnte scores på, at det statistisk set er sandsynligt, at der er tale om vanskeligheder, der svarer til en sådan diagnose. .
Ønsker man at afgøre, om det tilfældet, vil kyndige fagfolk skulle foretage en yderligere indhentning af oplysninger:
1. Kan det bekræftes, at en række karakteristiske adfærdstræk optræder i flere sammenhænge?
2. Har disse træk et omfang, så de medvirker til væsentlig nedsat trivsel og funktion?
3. Mangler der holdepunkter for, at der er tale om nytilkomne træk? (Der vil som regel være tale om træk, der "altid" har været der, om end de måske tidligere ikke har fremstået så tydelige og ikke har haft så store konsekvenser. Men i hvert fald i teorien kunne der jo være tale om nytilkomne vanskeligheder).
Læg mærke til, at der i afgrænsningen af ADHD ikke indgår nogen antagelse om årsager. Diagnosen bygger udelukkende på de adfærdstræk, der rent faktisk kan konstateres. Det hænger blandt andet sammen med, at der ikke findes metoder til at afklare samspillet af mulige årsagsfaktorer hos den enkelte. Sociale risikofaktorer udelukker f.eks. ikke medfødte svage forudsætninger. Tværtimod tyder data fra større undersøgelser på, at de to ting ofte følges ad.

Spørgsmål:

Hvad fortæller svarene i score for vanskeligheder i forhold til jævnaldrene og score for sociale styrkesider om drengens sociale funktion?

Svar:

Det ses, at drengen især i skolen har udfordringer i forhold til social interaktion.
Det er helt almindeligt, når der som her er mistanke om alvorlige vanskeligheder i forhold til at kunne regulere opmærksomhed og impulser. En positiv interaktion med andre i et omskifteligt miljø stiller ret store krav til sådanne ressourcer.
Det er postivt, at mor oplever, at drengen hjemme i hvert fald i nogen grad formår at se andres behov og være hjælpsom.
I de rammer mor ser drengen i, bemærker hun da heller ikke nævneværdige vanskeligheder i forhold til jævnaldrene. Det står umiddelbart i kontrast til, at hun på de sammenfattende spørgsmål om trivsel og funktion svarer, at der er virkelig store vanskeligheder i mht. venskaber. Denne forskel kunne det være relevant at spørge til. Men forklaringen kan meget vel være, at hun her inddrager det, hun har fået at vide fra skolen.

Det kan også bemærkes, at svarene ikke umiddelbart tyder på vanskeligheder i autisme-spektret. Så ville man i en forældrebesvarelse forvente markant lavere score for sociale styrkesider og højere score for vanskeligheder i forhold til jævnaldrende.
Når både pædagog i børnehave og psykolog ifølge mor tidligere har antydet sådanne vanskeligheder, kan det måske skyldes noget andet: Ikke mindst velbegavede børn med opmærksomhedsvanskeligheder kan ud over problemer med social interaktion fremstå som "hyperfokuserede" på afgrænsede ting, som de kan overskue. Uden at der dermed er tale om den vedholdende, ensporede og detaljeorienterede optagethed af meget specielle emner, som er så karakteristisk for vanskeligheder i autisme-spektret.

Spørgsmål:

Hvad tyder svarene i score for følelsesmæssige symptomer og score for adfærdsmæssige symptomer på?

Svar:

I skolen synes drengen i højere grad end hjemme at møde udfordringer, som han har svært ved at håndtere.
Der er overvejende tale om gradsforskelle. Kun et enkelt af spørgsmålene er besvaret markant forskelligt af mor og klasselærer: Sidstnævnte bekræfter udsagnet: "Er bange for mange ting, bliver nemt skræmt". Det ser mor ikke. Hvilket også her kan hænge sammen med, at tingene er mere overskuelige hjemme.
Svarene vedr. raserianfald eller hidsighed passer meget godt med de tidligere svar om at handle, uden at tænke sig om.
Svarene på spørgsmålet om at gøre, hvad der bliver sagt, er helt almindelige for børn med tegn på opmærksomhedsvanskeligheder. Her er det karakteristisk, at det er svært at gennemføre instruktioner.
Helt eller delvis bekræftende svar på spørgsmålet om at lyve eller snyde er heller ikke sjældne hos børn med sådanne vanskeligheder. Ofte vil der være tale om at prøve at undgå noget, der opleves som uoverskueligt.
Når spørgsmålet om mobbe eller slås som her svares bekræftende, er det vigtigt at få beskrevet, hvad der refereres til. Handler det om overlagte overgreb på andre eller om spontane - meget uhensigtsmæssige - reaktioner? (I det aktuelle tilfælde tyder de indledende oplysninger om case'en mest på det sidste).

Sammenfatning:

1. Besvarelser fra både mor og skole peger på ganske betydelige vanskeligheder i dagligdagen.
2. De scores, der især belyser iboende forudsætninger, tyder på svag udvikling af opmærksomhedsregulering og impulsstyring. Sandsynligvis i en grad, så kriterierne for ADHD vil vise sig være opfyldte, såfremt dette undersøges.
3. De scores, der især handler om symptomer på afmagt overfor udfordringer i dagligdagen, er forhøjede i besvarelse fra lærer. Det er helt almindeligt ved udtalte ADHD-vanskeligheder. (Som videre undersøgelse i den "virkelige" case dokumenterede, at der var tale om).
Derimod er det lidt usædvanligt ved sådanne vanskeligheder, at scores for følelsesmæssige symptomer og/eller adfærdsmæssige symptomer i besvarelsen fra mor ikke er højere. Det kan hænge sammen med, at drengen trods alt ikke er ældre. Det er svært at undgå fremkomsten af sådanne symptomer også i en hjemlig sammenhæng, hvis ADHD-vanskeligheder ikke bliver erkendt i tide.

De her gennemgåede SDQ-besvarelser fra mor og klasselærer tegner naturligvis ikke i sig selv noget fuldstændigt billede. Men svar som disse kan kvalificere den videre udredning og være med til at forhindre, at noget væsentligt bliver overset.