Kort om udviklingsforstyrrelser:

Forenklet sagt er en udviklingsforstyrrelse en svag udvikling af grundlæggende evnemæssige forudsætninger på et område, der har væsentlig betydning for daglig funktion.

Man arbejder i diagnosesystemerne DSM 5 og ICD 11 med tre ”store” udviklingsforstyrrelser: Meget svag begavelse, ADHD og autismespektrum-forstyrrelse.

Der er væsentlig indbyrdes overlap imellem de tre og der er heller ingen tydelige grænser imellem det normale og det afvigende.

På ingen af områderne har det imidlertid kunnet påvises, at iboende ressourcer kan styrkes nævneværdigt via træning eller lign. Det gør dog kun behovet for tilpasset pædagogisk indsats så meget desto større.

Det har tidligere været antaget, at ikke-medikamentelle behandlingsformer i en vis udstrækning kunne reducere ADHD-vanskeligheder. Ved en stor gennemgang af de bagvedliggende videnskabelige undersøgelser har man imidlertid ikke kunnet bekræfte dette. Man valgte her at fokusere på observationer fra personer, der ikke selv var direkte involverede i behandlingen. På baggrund af disse data var der ingen effekt i forhold til kernevanskelighederne ved ADHD. Det kunne således ikke påvises, at træning hjemme reducerede ADHD-træk i skolen eller vice versa. Der var heller ingen effekt, hvis man tog udgangspunkt i observationer fra neutrale professionelle.

  • Sonuga-Barke, E.J.S., et al., Nonpharmacological interventions for ADHD: Systematic review and meta-analyses of randomized controlled trials of dietary and psychological treatments. American Journal of Psychiatry, 2013.170(3): p. 275-289.

SDQ og ADHD

En række undersøgelser har dokumenteret en sammenhæng imellem bestemte svarprofiler i SDQ og en forøget sandsynlighed for, at kriterierne for at en ADHD-diagnose er opfyldte.
Denne sammenhæng er især tydelig, hvis der foreligger svar fra både forældre og skole/daginstitution:

  • Banaschewski, T., et al., Diagnostik der aufmerksamkeitsdefizit-hyperaktivitäts-störung: Unterstützung durch den elternfragebogen zu stärken und schwächen des kindes (SDQ). Monatsschrift fur Kinderheilkunde, 2004. 152(7): p. 778-781.
  • Becker, A., et al., Validation of the parent and teacher SDQ in a clinical sample. European Child and Adolescent Psychiatry, Supplement, 2004. 13(2): p. II/11-II/16.
  • Brondbo, P.H., et al., The strengths and difficulties questionnaire as a screening instrument for norwegian child and adolescent mental health services, application of UK scoring algorithms. Child Adolesc.Psychiatry Ment.Health, 2011. 5: p. 32.
  • Carballo, J.J., et al., Screening for the ADHD Phenotype Using the Strengths and Difficulties Questionnaire in a Clinical Sample of Newly Referred Children and Adolescents. Journal of Attention Disorders, 2018. 22(11): p. 1032-1039.
  • Goodman, R., et al., Using the Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) to screen for child psychiatric disorders in a community sample. Br.J.Psychiatry, 2000. 177: p. 534-539.
  • Hall, C.L., et al., The validity of the Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) for children with ADHD symptoms. PLoS One, 2019. 14(6): p. e0218518.
  • Nielsen, L.G., et al., The predictive validity of the strengths and difficulties questionnaire in preschool age to identify mental disorders in preadolescence. PLoS ONE, 2019. 14(6).
  • Overgaard, K.R., et al., The predictive validity of the Strengths and Difficulties Questionnaire for child attention-deficit/hyperactivity disorder. Eur Child Adolesc Psychiatry, 2018.
  • Rimvall, M.K., et al., Predicting ADHD in school age when using the Strengths and Difficulties Questionnaire in preschool age: a longitudinal general population study, CCC2000. European Child & Adolescent Psychiatry, 2014

SDQ og Autismespektrum-forstyrrelser

Det er påvist, at kombinationen af lave scores for sociale styrkesider og høje scores for vanskeligheder i forhold til jævnaldrene i forældrebesvarelser er forbundet en en markant øget risiko for vanskeligheder i autisme-spektret:

  • Goodman A, Lamping DL, and Ploubidis GB. When to use broader internalising and externalising subscales instead of the hypothesised five subscales on the strengths and difficulties questionnaire (SDQ): Data from british parents, teachers and children. Online supplement: http://www.sdqinfo.com/point_by_point.pdf. J Abnorm Child Psychol 2010;38:1179-91.
  • Vugteveen, J., et al., Using the Dutch multi-informant Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) to predict adolescent psychiatric diagnoses. European Child and Adolescent Psychiatry, 2018. 27(10): p. 1347-1359.

Både når det gælder ADHD-lignende og autisme-lignende vanskeligheder, kan SDQ give nogle velunderbyggede fingerpeg. Det vil dog altid afhænge af en kvalificeret faglig vurdering, om det er noget, der i det enkelte tilfælde bør belyses yderligere.
Hvis man ikke bruger systematiske værktøjer til bred indhentning af information, forekommer det imidlertid, at udviklingsmæssige vanskeligheder overses som underliggende faktor i forbindelse med væsentlig mistrivsel hos børn og unge.
Der er udviklet nogle algoritmestyrede fortolknings-kommentarer, som psykologer kan få adgang til sammen med præsentationen af svarene i eSDQ.
Her bliver der blandt andet gjort opmærksom på, hvis de konkrete svarprofiler i SDQ kunne pege i retning af udviklingsmæssige vanskeligheder.
Disse kommentarer er aktuelt (januar 2020) under afprøvning i PPR, Mariagerfjord kommune.
For en ordens skyld skal det understreges, at SDQ ikke er velegnet til at afdække generel udviklingsforsinkelse og at svar i SDQ altid skal ses i lyset af det  begavelsesmæssige niveau.