Vurdering:

Når SDQ bruges i enkeltsager, vil det som regel give mest mening at fokusere mere på score for påvirkning af trivsel og funktion (påvirkningsscore) end på samlet problemscore. I sidste ende er det jo ikke symptomer og adfærdstræk men barnets eller den unges trivsel og funktion i dagligdagen, der er det væsentligste. Bemærk dog, at påvirkningsscore i selvbesvarelser kan være et usikkert mål. Det afspejler sig bl.a. i den store forskel imellem drenge og pigers vurdering af egen trivsel og funktion.

På gruppeniveau synes påvirkningsscore i forældre og lærer-/pædagogbesvarelser at være den score i SDQ, der bedst indfanger alvoren af eventuelle vanskeligeheder.

Således skelnede påvirkningsscore i nedenstående to undersøgelser bedre end samlet problemscore imellem børn henvist til børnepsykiatriske klinikker og børn i baggrundsbefolkningen:

  • Goodman, R., The extended version of the Strengths and Difficulties Questionnaire as a guide to child psychiatric caseness and consequent burden. J.Child Psychol.Psychiatry, 1999. 40(5): p. 791-799.
  • Lai, K.Y.C., et al., Use of the Extended Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) to Predict Psychiatric Caseness in Hong Kong. Child Psychiatry and Human Development, 2014: p. 1-9

I en anden undersøgelse fandt man, at påvirkningsscore bedre end samlet problemscore matchede en uafhængig vurdering af børns vanskeligheder:

  • Hawes, D.J. and M.R. Dadds, Australian data and psychometric properties of the Strengths and Difficulties Questionnaire. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry, 2004. 38(8): p. 644-651.

Tilsvarende afspejlede påvirkningsscore bedre end samlet problemscore behovet for hjælp i forhold til psykiske vanskeligheder hos børn i kontakt med socialforvaltningen:

  • Janssens, A. and D. Deboutte, Screening for psychopathology in child welfare: the Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) compared with the Achenbach System of Empirically Based Assessment (ASEBA). Eur.Child Adolesc.Psychiatry, 2009. 18(11): p. 691-700.

Det er desuden påvist, at væsentlige vanskeligheder kan overses, hvis man alene tager udgangspunkt i samlet problemscore:

  • Wille, N., et al., How impaired are children and adolescents by mental health problems? Results of the BELLA study. Eur.Child Adolesc.Psychiatry, 2008. 17 Suppl 1: p. 42-51.

Opfølgning:

Der er en del, der tyder på, at påvirkningsscore er mere følsom end samlet problemscore, når det drejer sig om at registrere ændringer efter målrettede indsatser. Det kan hænge sammen med to ting: For det første kan en indsats eventuelt reducere intensiteten af symptomer, selv om disse fortsat optræder. For det andet omfatter samlet problemscore også personlige adfærdstræk, som det ikke er forventeligt at kunne ændre væsentligt via psyko-sociale indsatser.
I den øverste af nedenstående undersøgelser var der ingen forskel på effektstørrelse målt med påvirkningsscore eller med samlet problemscore. I de tre nederste var effektstørrelsen imidlertid størst målt med påvirkningsscore:

  • Hurst, A., et al., Routine outcome monitoring of evidencebased parenting programmes: Indications of effectiveness in a community context. Journal of Children’s Services, 2014. 9(1): p. 58-74.
  • Norman, S.M., et al., A comparison of parent reported outcome with experience of services. Journal of Children’s Services, 2016. 11(2): p. 157-169.
  • Vostanis, P., L. Anderson, and S. Window, Evaluation of a family support service: Short-term outcome.Clinical Child Psychology and Psychiatry, 2006. 11(4): p. 513-528.
  • Mathai, J., P. Anderson, and A. Bourne, Use of the strengths and difficulties questionnaire as an outcome measure in a child and adolescent mental health service. Australasian Psychiatry, 2003. 11(3): p. 334-337.