Hvorfor bruge SDQ som basalt udredningsværktøj i forhold til psykosociale vanskeligheder?
Den forskningsbaserede viden om vanskeligheder i børns og unges psykiske udvikling bygger i vid udstrækning på forældres og læreres besvarelser af spørgeskemaer.
Det giver god mening at bruge en tilsvarende metodik, hvis man ønsker at nyttiggøre denne viden i det praktiske arbejde.
Spørgeskemaer gør det muligt at indhente nøgleoplysninger om barnets eller den unges trivsel og funktion i dagligdagen på en systematisk og ensartet måde. Det betyder i praksis, at besvarelser også egner sig som dokumentation i forbindelse med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Naturligvis forudsat at der bruges veldokumenterede redskaber, der er relevante på tværs af faggrænser.
Det er tilfældet for SDQ, der desuden er karakteriseret ved at være velaccepteret af informanterne og meget overkommeligt at besvare.
SDQ’s beskedne omfang gør det realistisk at indhente besvarelser fra flere personer med førstehåndskendskab til, hvordan barnet eller den unge fungerer og trives i forskellige sammenhænge. En sådan adgang til flere perspektiver giver det bedste grundlag for en helhedsvurdering og er med til at sikre, at væsentlige forhold ikke overses.
SDQ med besvarelser fra både forældre og lærere/pædagoger (+evt. selvbesvarelse) belyser:
- Eventuelle vanskeligheders alvor
- De sammenhænge, hvor de især optræder
- Barnets eller den unges ressourcer mht. selvregulering og social interaktion.
- Omfanget og karakteren af eventuelle symptomer.
Ad 1: SDQ indeholder afslutningsvis et spørgsmål om, hvorvidt der samlet set skønnes at være vanskeligheder, der i en eller anden grad påvirker barnets eller den unges dagligdag. Bekræftes dette, stilles yderligere nogle få uddybende spørgsmål. Svarene på disse sammenfattes i en score for påvirkning af trivsel og funktion.
Denne score er et centralt pejlemærke, både i forbindelse med udredning og evt. senere opfølgning.
Ad 2: Hvis der er væsentlige vanskeligheder, kan man af de enkelte svar se, hvem der oplever hvor store problemer på hvilke områder.
Ad 3: På baggrund af sammenlagt 15 spørgsmål fremkommer tre scores relateret til iboende ressourcer. En af disse scores belyser barnets/den unges forudsætninger mht. selvregulering. De to andre scores belyser forudsætninger relateret til social interaktion.
Ad 4: 10 spørgsmål fokuserer på tegn på, at barnet eller den unge i dagligdagen møder udfordringer, som han eller hun aktuelt ikke magter at håndtere. Svarene sammenfattes i scores for henholdsvis adfærdsmæssige symptomer og følelsesmæssige symptomer.
Præsentationen af elektronisk indhentede besvarelser giver et overblik over barnets eller den unges psykosociale funktion. Sådan som den opleves af dem, der er tættest på i dagligdagen.
For hver score er det klart markeret om – og i givet fald hvor meget – der er tale om en afvigelse fra det almindelige. Man kan også se, hvordan de underliggende spørgsmål er besvaret af de forskellige informanter. Her er det fremhævet, hvis svarene er meget forskellige. Oversigten er et godt grundlag for en eventuel uddybende dialog. Vejledt af scores vil der her kunne fokusere på de aspekter, der tegner sig som de væsentligste.
Lær mere på E-KURSUS I LÆSNING AF SDQ-BESVARELSER.