Spørgsmål:

En score kan være "almindelig", "let forhøjet", "høj" eller "meget høj". Hvad dækker disse betegnelser over?

Svar:

En "let forhøjet" score betyder, at mindst 80 procent af besvarelserne i et dansk normalmateriale har en lavere værdi. En "høj" score betyder, at mindst 90 procent har en lavere værdi og en "meget høj" score at mindst 95 procent har en lavere værdi.
Scores, der ikke er forhøjede, betegnes som almindelige.
Når det gælder den positive score for sociale styrkesider, bruges på lignende måde betegnelserne "let nedsat", "lav" og "meget lav".

Der er særskilte normer for besvarelser fra forældre, fra lærere og pædagoger og fra børn/unge selv.

Normerne er opdelt i tre aldersgrupper:
2-6 år (ikke påbegyndt skole),
6-10 år (i skole) og
11-17 år.

For alle scores, undtagen score for påvirkning af trivsel og funktion, er de anvendte normer kønsspecifikke. Ved at sammenligne inden for samme køn tages der højde for, at vanskeligheder kan have forskellige udtryk hos piger og drenge.
Derimod anvendes de samme grænseværdier på tværs af kønnene, når der er tale om score for påvirkning af trivsel og funktion i besvarelser fra voksne.
Det medfører, at der i de yngre aldersgrupper vil være flere drenge end piger med forhøjede scores for påvirkning af trivsel og funktion. Hvilket formenlig afspejler de reelle forhold.
(Når der er tale om selvbesvarelser anvendes dog også for denne score kønsopdelte normer. Det hænger sammen med, at drenge i adolescensen synes at have et noget mere positivt perspektiv på egen trivsel og funktion end det tilfældet er for piger. Dette på trods af, at der kun er ret små forskelle kønnene imellem, når det gælder antallet af specifikke selvrapporterede vanskeligheder. Drenge anvender så at sige en anden målestok i deres samlede vurdering end den piger bruger).

Ovenfor er vist, hvordan samlet problemscore dannes som summen af fire "del"-scores.
Disse vil blive gennemgået senere.
Den samlede problemscore blev tidligere betragtet som det tal, der bedst opsummerer en SDQ-besvarelse.
Nyere viden har imidlertid betydet, at fokus i nogen grad har flyttet sig til de andre scores:

- Score for påvirkning af trivsel og funktion har vist sig at være et bedre mål for alvoren af eventuelle vanskeligheder.

- Af de fire "del"-scores der indgår i samlet problemscore, relaterer de to til eventuelle svage forudsætninger. De andre to afspejler, hvis barnet eller den unge møder udfordringer, som han eller hun ikke magter at håndtere.
Derfor har en sammentælling af disse scores lidt karakter af at lægge æbler og pærer sammen.

- Fordi høje tal i score for sociale styrkesider tyder på gode ressourcer, indgår denne score ikke i samlet problemscore. Det har imidlertid vist sig, at score for sociale styrkesider kan være med til at afdække svage forudsætninger, når det gælder social interaktion. Her er det er blot lave tal, der peger på vanskeligheder.

Baggrund for score for påvirkning af trivsel og funktion
(i det følgende blot omtalt som påvirkningsscore):

Når man ser på et stort antal cases, er der naturligvis en sammenhæng imellem antallet af forskellige tegn på problemer og problemernes alvor.
Når det handler om det enkelte barn eller den enkelte unge, er sammenhængen dog ikke så entydig.
Det kan således forekomme, at et barn eller en ung har store udfordringer, uden at dette viser sig på mange forskellige måder.

Da man i sin tid begyndte at bruge spørgeskemaer i vurderingen af børns og unges mentale sundhed, var fokus alene på antallet af forskellige tegn på vanskeligheder. Omtrent samtidig med fremkomsten af SDQ blev det imidlertid tiltagende klart, at dette ikke var tilstrækkeligt. Det var også behov for at belyse, hvor meget eventuelle vanskeligheder påvirkede barnets eller den unges liv. Derfor blev de oprindelige 25 spørgsmål i SDQ suppleret med nogle spørgsmål om dette. Det er svarene på disse spørgsmål, der sammenfattes i påvirkningsscore.

Som tidligere nævnt, tyder undersøgelser på, at påvirkningsscore afspejler alvoren af eventuelle vanskeligheder bedre end den samlede problemscore gør det.
(Her har det formentlig betydning, at informanterne forud for deres sammenfattende vurdering har været igennem 25 spørgsmål om tegn på både problemer og styrkesider).

Gennemgangen af SDQ-besvarelser starter derfor med påvirkningsscore. Selv om det er disse spørgsmål, der besvares til sidst i spørgeskemaet.

Omsætning af svar til tal:

Hvis respondenten svarer ”Nej” til det øverste spørgsmål (”Synes du samlet set…..), skal de følgende spørgsmål ikke besvares. Påvirkningsscore sættes da = 0.
Bekræftes det derimod, at der er en eller anden grad af vanskeligheder, bliver respondenten bedt om at svare på nogle uddybende spørgsmål.
Påvirkningsscore dannes så ud fra svarene de spørgsmål, der fokuserer på barnets eller den unges subjektive befindende og på hans eller hendes funktion i forskellige sammenhænge.
Der er tale om fem spørgsmål i versionerne til forældre og til selvbesvarelse, men kun tre spørgsmål i versionen til lærere (og pædagoger). I sidstnævnte spørges nemlig ikke om evt. påvirkning af dagligdagen i forhold til familieliv og fritidsaktiviteter.
Svarene ”Slet ikke” og ”Kun lidt” scores begge med 0, ”Ret meget” med 1 og ”Virkelig meget” med 2.
Den maksimale score i en forældre- og selvbesvarelse er således 10, mens den i en besvarelse fra en lærer eller en pædagog er 6. Det er værd at huske, når scores sammenlignes på tværs af respondenter.

Ved læsning af SDQ-besvarelser er det værdifuldt umiddelbart at kunne gennemskue, hvordan scores er fremkommet ud fra svarene. Det får man blandt andet brug for, hvis besvarelser gennemgås sammen med respondenter. Det gør det også lettere at se, hvilke svar der evt. kan være behov for at få uddybet.

Svar:

Scores er udregnet som vist her.

Læg mærke til, at de to øverste og det nederste spørgsmål ikke indgår i score.
Svarene her bidrager dog også med væsentlig information.

Spørgsmål:

Hvem har bekymringer i forhold til hvilke områder i den aktuelle case?
Kan man sig noget om, hvilken vægt de enkelte respondenters udsagn som udgangspunkt kan tillægges?

Svar:

Far mener ikke, at drengen har vanskeligheder, der nævneværdigt påvirker trivsel og funktion. Som nævnt indledningsvis, ser han imidlertid kun sin søn hver anden weekend. Dermed har han ikke helt samme forudsætninger som mor og klasselærer for at vurdere drengens dagligdag.
Mor og klasselærer er enige om, at der er dukket nogle vanskeligheder op inden for det seneste år. De ser begge en dreng, der i ret høj grad er ked af det eller ulykkelig. Mor vurderer dog ikke, at sønnens funktion i det daglige er særlig påvirket.
Klasselærer ser ret store problemer i forhold til indlæring. Det er et område, som en lærer umiddelbart vil have gode forudsætninger for at vurdere. Derfor må dette svar tillægges en vis vægt.

Der er en lille stjerne længst til højre ud det øverste spørgsmål og også ud for det spørgsmål, der vedrører indlæring. Det er en markering af, at et spørgsmål er besvaret meget forskelligt af forskellige respondenter.

Om årsagsforhold:

I spørgsmålene tales der om vanskeligheder, der kan påvirke trivsel og funktion. Dog skal man i læsning af svarene være åben overfor, at årsagsforhold kan gå begge veje. Nedtrykthed kan f.eks. nedsætte et barns faglige præstationer. Men omvendt kan problemer med at følge med i skolen også gøre et barn bekymret og ked af det. Tilsvarende vil udadreagerende adfærd som regel gøre det vanskeligere for et barn at fungere i forskellige sammenhænge. Men en sådan adfærd kan også være udtryk for barnets frustration over ikke at kunne magte udfordringer, han eller hun møder.

Scoring af øvrige svar:

De netop gennemgåede spørgsmål er som nævnt de sidste, respondenten møder.
SDQ starter med 25 spørgsmål om specifikke adfærdstræk og symptomer.
For 20 af disse 25 spørgsmål gælder det, at svaret ”Passer ikke” (der i oversigten over svar er anført som ”Nej”) tæller 0 point, ”Passer delvis” tæller 1 point og ”Passer godt” (anført som ”Ja”) tæller 2 points.
Fem spørgsmål er imidlertid formuleret sådan, at det her er ”Passer godt” der tæller 0 point, mens ”Passer ikke” tæller 2 points. Disse fem ”omvendte” spørgsmål er fremhævet med kursiv i oversigten. I selve spørgeskemaet er spørgsmålene naturligvis skrevet ens.
Svaret ”Passer delvis” tæller altid 1 point, uanset spørgsmålenes formulering.

På baggrund af svarene på de nævnte 25 spørgsmål dannes fem scores, hver ud fra svarene på fem spørgsmål.
Af de fem scores er der tre, der i særlig grad kan belyse iboende ressourcer.
En af disse tre scores er score for hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder.
Ovenfor ses spørgsmål og svar bag denne score.

Spørgsmål:

Hvordan er tallene fremkomme ud fra svarene?

Svar:

Svarene på de tre øverste spørgsmål scores almindeligt.
De to nederste spørgsmål er angivet med kursiv. Det er tegn på, at svarene her scores omvendt. Her er ”Ja” = 0 og ”Nej” = 2.
Det giver også god mening, når man ser på ordlyden.

Spørgsmål:

Hvad tyder svarene i den aktuelle case umiddelbart på, når det gælder drengens ressourcer i forhold til opmærksomhedsstyring og impulskontrol?

At kunne styre sin opmærksomhed og undertrykke uhensigtsmæssige distraktioner og impulser er noget, der gradvis styrkes op igennem barne- og ungdomsårene. Det har stor betydning for både indlæring og social funktion og modnes typisk lidt hurtigere hos piger end hos drenge.
Svag formåen på disse områder skyldes som regel en usædvanlig hurtig udtrætning af de relevante ressourcer. Selv børn og unge med udtalte vanskeligheder kan fremtræde upåfaldende over kortere tidsrum. Nogle vil endda kunne fastholde opmærksomheden i længere tid, hvis der er tale om afvekslende og interessante opgaver, der matcher deres formåen.
Derfor vil vanskeligheder ikke nødvendigvis afdækkes ved psykologisk testning eller ved observation. Den bedste tilgang har vist sig at være en systematisk indhentning af oplysninger om barnets eller den unges adfærd på tværs af miljøer, set over en længere periode.
Spørgsmålene bag score for hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder ligner nogle af de kriterier, der anvendes til at definere forskellige former for ADHD.
Har man adgang til svar fra både forældre og lærer/pædagog, kan svarene i score for hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder derfor give et fingerpeg om en eventuelle svage ressourcer, når det handler om at kunne styre impulser og/eller opmærksomhed.
Er der væsentlige problemer på dette område, vil det også afspejle sig i påvirkningsscore-

Svar:

Mors og klasselærers svar ligger klart inden for det almindelige for alder og køn.
Svarene fra far resulterer i en let forhøjet score. Han ser imidlertid ikke drengen så meget i hverdagen. Desuden mener han jo ikke, at drengens samlede trivsel og funktion er nævneværdig påvirket.
Var der væsentlige vanskeligheder, ville man forvente at se tegn på det både hjemme og i skole.
Samlet peger svarene således på almindelige forudsætninger, når det gælder opmærksomhedsstyring og impulskontrol.

Spørgsmål:

Som nævnt er der tre scores, der især kan belyse iboende forudsætninger eller ressourcer.
Ud over score for hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder er det score for vanskeligheder i forhold til jævnaldrende og score for sociale styrkesider.
Især når de to sidste ses i sammenhæng, kan de give nogle vigtige fingerpeg om barnets eller den unges formåen, når det handler om social interaktion.

Først ser vi lige på beregningen af disse scores:

Hvordan er tallene fremkommet ud fra svarene?

Bemærk at svarene i score for sociale styrkesider tildeles points på helt samme måde som i de øvrige fire scores. I forhold til omsætningen af svar til tal gør det altså ingen forskel, at det for denne score er lave og ikke høje tal, der kan være tegn på vanskeligheder.

Svar:

Svarene scores som vist ovenfor.
Som det ses, er to af udsagnene vedr. forhold til jævnaldrende skrevet med kursiv.
Her tildeles svaret ”Passer godt” (her gengivet som ”Ja”) derfor 0 point i stedet for 2 points.

Som det fremgår af navnet, handler score for vanskeligheder i forhold til jævnaldrene i højere grad om relationer end om specifik adfærd.
Ligger denne score inden for det almindelige, tyder det på, at barnet eller den unge formår at aflæse sociale signaler og agere på en måde, der accepteres af andre. Omvendt betyder en høj score ikke nødvendigvis, at der er tale om svage ressourcer på dette område. Men det bør skærpe opmærksomheden på, at det kunne være tilfældet.

Det ses umiddelbart, at den adfærd der beskrives i spørgsmålene bag score for sociale styrkesider forudsætter, at barnet eller den unge kan leve sig ind i andres situation og herudover evner at udvise medfølelse. Ellers ville det simpelt hen ikke være muligt at udvise denne adfærd på tværs af forskellige situationer og igennem længere tid.
I fagsproget omtales evne til indlevelse som kognitiv empati og evne til medfølelse som emotionel empati.
En normal score for sociale styrkesider tyder derfor på, at barnet eller den unge i de sammenhænge respondenten har kendskab til, formår at vise begge dele.

Spørgsmål:

Hvilke oplysninger giver ovenstående svar i forhold til drengens grundlæggende sociale ressourcer?

Svar:

Både score for sociale styrkesider og score for vanskeligheder i forhold til jævnaldrene ligger inden for det almindelige hos alle tre informanter. Det tyder på normale ressourcer i forhold til at kunne indgå i det sociale samspil.

Spørgsmål:

De to sidste scores er score for følelsesmæssige symptomer og score for adfærdsmæssige symptomer.
Læg mærke til, at der her tales om "symptomer" og ikke om "vanskeligheder".
Spørgsmålene handler nemlig overvejende om spontane og irrationelle reaktioner på situationer, der af den ene eller anden grund opleves som overvældende eller truende.
De "arketypiske" reaktionsmåder er her: kamp, flugt eller opgivelse. Det kan til en vis grad "oversættes" til: udadreagerende adfærd, angst og depression.
Blandt andet fordi der er tale om oplevede og ikke reelle trusler, hænger reaktionernes karakter mere sammen med køn og personlighed end med de konkrete situationer, der udløser dem.

I det følgende vil vi se nærmere på de to scores. Men først:

Svar:

Svarene omsættes til tal som det er vist ovenfor.
Her er der kun et enkelt spørgsmål (i score for adfærdsmæssige symptomer), hvor sammenhængen imellem svar og tal er "omvendt".

Opdelingen i følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer følger en etableret tradition.
Denne opdeling fremstår dog ikke altid som lige meningsfuld: Det, der beskrives som adfærdsmæssige symptomer, er som regel også ledsaget af følelser som angst og frustration. Adfærdsmæssige symptomer opleves imidlertid derudover af andre som truende eller grænseoverskridende.

Det øverste spørgsmål i score for følelsesmæssige symptomer handler om hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Her er det underforstået, at der ikke er nogen umiddelbar fysisk årsag. Det er sjældent tilfældet, hvis sådanne symptomer optræder tilbagevendende igennem et længere tidsrum.
De følgende spørgsmål ligner nogle af dem, man diagnostisk bruger til at afgrænse angst og depression.

Læg mærke til, at spørgsmålene bag score for adfærdsmæssige symptomer dækker et ret bredt spektrum.
Baggrunden for en forhøjet score vil oftest være spørgsmålene 1, 2 og 4. Dvs. adfærd, der nok kan opleves som grænseoverskridende, men som ikke nødvendigvis indebærer overgreb mod andre.

Spørgsmål 3 og 5 er de to spørgsmål i SDQ, der sjældnest udløser points. Her vil det i givet fald være ekstra påtrængende at få beskrevet de observationer, der ligger bag. Samt de konkrete situationer, hvor adfærden er set.
Mobning af andre drives som regel af en frygt for selv at blive udstødt af gruppen. Derudover er det sjældent, at børn og unge bevidst og igennem længere tid udviser asocial adfærd. Men det er vigtigt at erkende, hvis det skulle være tilfældet. Manglende emotionel empati (evne til medfølelse) er nemlig et handikap, hvor hjælp kræver særlig indsigt.

Bemærk, at de to nederste spørgsmål om henholdsvis at lyve og at stjæle skiftes ud, når der er tale om 2-4-årige. Her skal der i stedet tages stilling til udsagnene: ”Siger ofte voksne imod” og ”Kan være ondskabsfuld mod andre”.

Spørgsmål:

Hvad fortæller svarene om drengens situation og reaktionsmåde og hvordan kan man bruge dem som afsæt for at hjælpe ham?

Svar:

For det første kan man lige lægge mærke til, at der ikke er nogen stjerner til højre. Dvs. at respondenterne ikke har svaret meget forskelligt på de enkelte spørgsmål.
På baggrund af den indledende beskrivelse af drengens adfærd er det væsentligt at notere sig, at ingen af forældrene oplever deres søn som vedvarende depressiv (spm. 3 fra oven). Dette på trods af hans udsagn om, at det ville være bedst, hvis han ikke levede.
Svarene vil kunne bruges som afsæt for en afklaring af, hvornår hans nedtrykthed og andre symptomer især blusser op. Det kan være med til at identificere helt konkrete udfordringer i dagligdagen, som det måske vil være muligt at hjælpe ham med at forstå og håndtere bedre.

Svarene vedrørende adfærdsmæssige symptomer tyder ikke på en meget udadrettet reaktionsmåde. Men læg mærke til, at alle tre informanter helt eller delvis bekræfter udsagnet: ”Lyver eller snyder ofte”. Her kan det være relevant at få de konkrete omstændigheder belyst. Måske handler det om klodsede forsøg på at undgå noget, der opfattes som truende.

Udgangspunktet er en problematik, som umiddelbart virker meget bekymrende:
En niårig dreng, der i skolen opleves som tiltagende depressiv og initiativløs og som siger til mor, at det ville være bedst, hvis han ikke levede.
Her bidrager SDQ på en hurtig og enkel måde med et bredere og mere nuanceret billede af situationen. Drengen synes at have normale ressourcer på vigtige områder. Svarene bekræfter imidlertid også, at han kan reagere med især følelsesmæssige symptomer både hjemme og i skolen. De voksne omkring ham vurderer dog ikke hans samlede situation som helt så alvorlig, som man umiddelbart kunne frygte.
Dette overblik kan tjene som afsæt for at prøve at identificere de konkrete udfordringer, der udløser hans følelsesmæssige symptomer. Nemlig ved at registrere, i præcis hvilke situationer, symptomerne tilbagevendende blusser op. Og dernæst prøve at hjælpe ham til bedre at forstå og håndtere disse udfordringer. I det omfang de da ikke kan modificeres eller fjernes.