Spørgsmål:

Hvordan er de tre påvirkningsscores udregnet?

Svar:

Scores fremkommer som vist her, idet både svarmulighederne ”Slet ikke” og ”Kun lidt” tildeles 0 points. Svaret ”Ret meget” scores med 1 og ”Virkelig meget” med 2.

Bemærk, at der kun indgår tre spørgsmål i score, når der er tale om besvarelse fra lærer eller pædagog.

Spørgsmål:

Hvor hyppigt vil man forvente, at scores som disse forekommer?

Svar:

Klasselærerens score ligger øverst i intervallet "let forhøjet". Det betyder, at denne score (eller en der er højere) forekommer i lidt flere end hver 10. lærer-besvarelse i det danske normalmateriale .
Mors score (eller en der er højere) ses i noget færre end 5 procent af forældrebesvarelserne, da den ligger over grænsen for "meget høj".
Score i selvbesvarelsen er endnu sjældnere.

Spørgsmål:

Hvad fortæller svarene?

Svar:

Mor og klasselærer vurdere begge, at der er tale om væsentlige vanskeligheder og at de har stået på i mere end et år. De strækker sig altså længere tilbage end den meget bekymrende adfærd, der nu er dukket op. Mor og klasselærer er enige om, at vanskelighederne i ret høj grad synes at påvirke pigens relationer til jævnaldrene. Klasselærer ser ikke indlæringen som meget påvirket. Det gør pigen heller ikke selv. Hun oplever større problemer andre område, ikke mindst familieliv og venskaber.

Der er mulighed for selvbesvarelse af SDQ fra 11-års alderen. Svarene skal dog ses i lyset af, at det kan være ganske krævende at skulle overskue sin egen situation på et abstrakt niveau. (Det vil ikke mindst gælde for børn og unge med udviklingsmæssige udfordringer). Perspektivet er i sagens natur også et helt andet, end når der er tale om andre respondenter.
Selvbesvarelser kan imidlertid give vigtige fingerpeg om, hvordan barnet eller den unge selv oplever tingene. Især kan det afdække vanskeligheder, som måske ikke ses så tydeligt ”udefra”.

Spørgsmål:

I gennemgangen af de øvrige scores fokuseres igen først på de svar, der kan belyse iboende ressourcer.
Der startes med score for hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder.

Hvordan er tallene for denne score fremkommet ud fra de viste svar?

Spørgsmål:

Svar:

Hvert svar tildeles point som vist.
De to nederste spørgsmål er skrevet med kursiv som tegn på, at svarene her skal scores omvendt.

Hvad kan man ud fra svarene sige om pigens ressourcer i forhold til opmærksomhedsstyring og impulskontrol?

Svar:

Scores fra alle tre informanter holder sig inden for det almindelige for piger i denne aldersgruppe. Det tyder alt i alt på almindelige ressourcer i forhold til selvregulering. Læg dog mærke til pigens egen oplevelse af, at hun ofte handler impulsivt, har svært ved at fastholde opmærksomheden på opgaver og i nogen grad let bliver distraheret og mister koncentrationen.

Spørgsmål:

For at få et indtryk af pigens relationelle ressourcer, kan man herefter se på score for vanskeligheder i forhold til jævnaldrende og score for sociale styrkesider.

Hvordan er de viste talværdier udregnet?

Svar:

Scoringen af sociale styrkesider er helt enkel. Der er tale om en positiv score og formuleringen af alle spørgsmålene er positiv. Derfor scores "Ja" ("Passer godt") altid med 2.

Når det gælder vanskeligheder i forhold til jævnaldrene er det markeret med kursiv, at formuleringen af to af spørgsmålene er omvendt. Svares der her "Ja" ("Passer godt"), scores det derfor med 0.

Spørgsmål:

Hvad kan man ud fra svarene sige om pigens ressourcer, når det handler om at opfatte det sociale samspil og interagere med andre?

Svar:

Svarene vedr. sociale styrkesider tyder på, at pigen i forskellige sammenhænge godt kan vise indlevelse (kognitiv empati) og medfølelse (emotionel empati). Svarene på det nederste spørgsmål i score for sociale styrkesider antyder imidlertid, at hun måske ikke tager så mange sociale initiativer. Score for vanskeligheder i forhold til jævnaldrene afviger i forskellig grad fra det almindelige. De underliggende svar synes da også at afspejle en vis social tilbagetrukkethed. Noget som hun ikke mindst selv oplever tydeligt. Svarene vedr. mobning eller drillerier tyder ikke på, at hun bliver aktivt ekskluderet.

Spørgsmål:

Hvordan omsættes svarene til de viste tal?
- Det er sidste gang, dette spørgsmål stilles.... (-:

De sidste to scores siger først og fremmest noget om, hvor ofte pigen møder udfordringer, som hun har svært ved at håndtere.

Svar:

Se ovenfor.
Kun spørgsmål nr. 2 i score for adfærdsmæssige symptomer scores modsat.

Spørgsmål:

Hvad fortæller svarene bag de to scores om pigens måde at reagere på?

Svar:

Hun hører tilsyneladende ikke til dem, der reagerer med fysiske symptomer. Mor oplever derimod, at pigen ofte virker angst, utryg og ked af det. Det svarer stort set til hendes egne svar. Bortset fra, at hun ikke selv vil vedgå at være bange for nye ting eller let blive skræmt. Netop dette ses heller ikke af klasselærer. Vedkommende oplever pigen som noget sårbar, men ser ikke helt så udtalte symptomer som mor.
Pigen mener selv, at hun ofte reagerer temperamentsfuldt. Det er til en vis grad også moderens oplevelse men tilsyneladende ikke noget, som læreren har bemærket. Spørgsmålet ligger indholdsmæssigt ikke fjernt fra det tidligere spørgsmål om impulsivitet: ”Tænker sig om før hun handler”. Her svarede både mor og klasselærer ”Delvis”. I selvbesvarelses-udgaven er det tilsvarende spørgsmål: ”Jeg tænker mig om, før jeg gør noget”. Her svarede hun selv ”Passer ikke”.

Spørgsmål:

Hvilket billede tegner SDQ-besvarelserne samlet set?

Svar:

Besvarelserne tyder på, at pigens selvskade, skoleforsømmelser og mulige begyndende spiseforstyrrelse ligger i forlængelse af en række andre tegn på afmagt, der strækker sig længere tilbage.
Hvad det mere præcist er, pigen oplever ikke at kunne klare, kan man ikke slutte sig til ud fra svarene. Her er det nødvendigt med en direkte dialog med respondenterne, især pigen selv.
Men svarene antyder, at udfordringerne ikke mindst har at gøre med relationer til jævnaldrene. Selv om hun også oplever betydelige problemer hjemme.
Ser man på ressourcer, synes hun at have i hvert fald nogle forudsætninger, når det gælder social interaktion. Med hensyn til selvregulering kan der måske være visse vanskeligheder i forhold til at styre impulser.

Måske vil det være muligt at identificere nogle konkrete udfordringer, som hun i særlig grad har svært ved at tackle. Og dernæst hjælpe hende med her at finde frem til mulige handlestrategier. Således at hun bedre får opfyldt sit behov for positive relationer med andre.
Uanset hvilken hjælp der gives, peger især de meget høje påvirkningsscores på, at der kan være brug for at følge forløbet tæt.