Det er umiddelbart iøjnefaldende, at der er en markant forskel imellem mors besvarelse på den ene side, og bh.klasseleders og pædagogs på den anden.
Det gælder både mht. påvirkningsscore og samlet problemscore.
Det ville have været interessant at se en besvarelse fra far...
FortsætTilbageDet gælder både mht. påvirkningsscore og samlet problemscore.
Det ville have været interessant at se en besvarelse fra far...
Som det ses, har mor valgt at svare "Nej" til det indledende spørgsmål i sektionen, der skal belyse den samlede trivsel og funktion. Også selv om en af de andre svarmuligheder er: "Ja, mindre vanskeligheder".
Bh.klasseleder og pædagog svarer lidt forskelligt mht. varigheden af de vanskeligheder, de begge helt klart ser. Det hænger formentlig sammen med, at pigen endnu ikke har gået i skolen et år.
Begge vurderer, at der er alvorlige problemer mht. relationer til jævnaldrene.
I den kontekst pædagogen ser pigen i, opleves der ikke helt så store vanskeligheder mht. indlæring som i klassen.
FortsætTilbageBh.klasseleder og pædagog svarer lidt forskelligt mht. varigheden af de vanskeligheder, de begge helt klart ser. Det hænger formentlig sammen med, at pigen endnu ikke har gået i skolen et år.
Begge vurderer, at der er alvorlige problemer mht. relationer til jævnaldrene.
I den kontekst pædagogen ser pigen i, opleves der ikke helt så store vanskeligheder mht. indlæring som i klassen.
Hvad peger svarene på, når det gælder impulskontrol og opmærksomhedsstyring?
Se svarTilbageSpørgsmål:
Der ses impulsivitet, motorisk uro og opmærksomhedsproblemer i to forskellige miljøer, hvor pigen formentlig møder alderssvarende udfordringer og hvor hendes adfærd umiddelbart kan sammenlignes med andres.
Da der her også er oplysninger om markant påvirket social og indlæringsmæssig funktion, kunne dette pege på udviklingsmæssige vanskeligheder.
I så fald ville man forvente, at tilsvarende træk i hvert fald i nogen udstrækning også blev observeret hjemme.
Mor svarer delvis bekræftende på de to spørgsmål om motorisk uro. Derudover svarer hun "Nej" til, at datteren er god til at fastholde opmærksomheden. Det står imidlertid i kontrast til, at hun ikke synes at opleve, at pigen let bliver distraheret og mister koncentrationen.
Det vil være nærliggende at invitere hende til at fortælle om baggrunden for disse svar.
Det vil også være relevant at høre til, hvorvidt datteren hjemme hos hende nogle gange møder forventninger om at styre sine umiddelbare impulser. Og hvordan mor oplever, at disse situationer i givet fald forløber.
FortsætTilbageDa der her også er oplysninger om markant påvirket social og indlæringsmæssig funktion, kunne dette pege på udviklingsmæssige vanskeligheder.
I så fald ville man forvente, at tilsvarende træk i hvert fald i nogen udstrækning også blev observeret hjemme.
Mor svarer delvis bekræftende på de to spørgsmål om motorisk uro. Derudover svarer hun "Nej" til, at datteren er god til at fastholde opmærksomheden. Det står imidlertid i kontrast til, at hun ikke synes at opleve, at pigen let bliver distraheret og mister koncentrationen.
Det vil være nærliggende at invitere hende til at fortælle om baggrunden for disse svar.
Det vil også være relevant at høre til, hvorvidt datteren hjemme hos hende nogle gange møder forventninger om at styre sine umiddelbare impulser. Og hvordan mor oplever, at disse situationer i givet fald forløber.
Svar:
Hvad siger svarene om pigens sociale funktion i klasse og SFO?
Hvilket af mors svar kan man især lægge mærke til?
Se svarTilbageHvilket af mors svar kan man især lægge mærke til?
Spørgsmål:
Svarene synes at afspejle, at pigens positive interaktion med jævnaldrende er meget begrænset i klassen og SFO.
Der er dog ingen, der oplever, at hun bliver mobbet.
Man kan hæfte sig ved, at også mor ser hende som en "enspænder".
Det kunne det være interessant at høre mere til de omstændigheder, hvor mor ser hende fungere godt sammen med andre. Herunder hvordan denne interaktion forløber. Har pigen alvorlige opmærksomheds- og impulsstyringsvanskeligheder, vil hun meget vel kunne fungere bedre socialt i mere overskuelige rammer. Især hvis hun her har mulighed for at styre legen med nogle, der måske er yngre.
FortsætTilbageDer er dog ingen, der oplever, at hun bliver mobbet.
Man kan hæfte sig ved, at også mor ser hende som en "enspænder".
Det kunne det være interessant at høre mere til de omstændigheder, hvor mor ser hende fungere godt sammen med andre. Herunder hvordan denne interaktion forløber. Har pigen alvorlige opmærksomheds- og impulsstyringsvanskeligheder, vil hun meget vel kunne fungere bedre socialt i mere overskuelige rammer. Især hvis hun her har mulighed for at styre legen med nogle, der måske er yngre.
Svar:
Det er de udfordringer pigen møder i klassen, som hun synes at have sværest ved at håndtere hensigtsmæssigt.
Det er heller ikke overraskende, hvis der er tale om meget hurtig udtrætning af impulskontrol og opmærksomhedsstyring.
FortsætTilbageDet er heller ikke overraskende, hvis der er tale om meget hurtig udtrætning af impulskontrol og opmærksomhedsstyring.
Svar:
Som denne sidste case viser, forekommer det, at svar varierer meget på tværs af responenter.
Det er ikke en svaghed ved SDQ, tværtimod. Skal man opnå en fælles forståelse af et barns eller en ungs situation, er det vigtigt som udgangspunkt at afdække eventuelle meget forskellige opfattelser. Med afsæt i SDQ-svarene bliver det da muligt at rammesætte en dialog, hvor der fokuseres på een ting ad gangen. Hvor det ikke handler om formodede årsager, men om, hvad den enkelte helt konkret har set. Uden at der bliver tolket på det undervejs.
En sådan dialog har den meget vigtige egenskab, at den ikke giver materiale til konflikter. Det er svært grundlæggende at anfægte, hvad andre har oplevet i situationer, hvor man ikke selv har været til stede.
En dialog med udgangspunkt i de enkelte svar vil også tydeliggøre, at det ikke handler om barnet eller den unge isoleret set, men om hans eller hendes samspil med omgivelserne. Der vil i høj grad skulle være fokus på de udfordringer og muligheder, han eller hun møder i forskellige sammenhænge.
I den aktuelle case er det tydeligt, at pigen får alt for lidt ud af at gå i skole og SFO og har svært ved at håndtere de udfordringer, hun møder der.
Såfremt der ikke er tale om meget specielle miljøer, som kan erstattes af andre og bedre, tegner der sig nogle meget alvorlige problemer.
I så fald ligner disse udfordringer nemlig dem, som hun også fremover i sit liv vil møde. Endda i stigende grad, efterhånden som relationer til jævnaldrene kommer til at fylde mere og mere.
SDQ-svarene tyder klart på, at pigen har brug for hjælp, der tager udgangspunkt i en realistisk forståelse af hendes forudsætninger. Det kræver blandt andet, at mor ser et behov for at få disse forudsætninger nærmere belyst.
Her kan en dialog som skitseret ovenfor være et vigtigt skridt på vejen.
TilbageDet er ikke en svaghed ved SDQ, tværtimod. Skal man opnå en fælles forståelse af et barns eller en ungs situation, er det vigtigt som udgangspunkt at afdække eventuelle meget forskellige opfattelser. Med afsæt i SDQ-svarene bliver det da muligt at rammesætte en dialog, hvor der fokuseres på een ting ad gangen. Hvor det ikke handler om formodede årsager, men om, hvad den enkelte helt konkret har set. Uden at der bliver tolket på det undervejs.
En sådan dialog har den meget vigtige egenskab, at den ikke giver materiale til konflikter. Det er svært grundlæggende at anfægte, hvad andre har oplevet i situationer, hvor man ikke selv har været til stede.
En dialog med udgangspunkt i de enkelte svar vil også tydeliggøre, at det ikke handler om barnet eller den unge isoleret set, men om hans eller hendes samspil med omgivelserne. Der vil i høj grad skulle være fokus på de udfordringer og muligheder, han eller hun møder i forskellige sammenhænge.
I den aktuelle case er det tydeligt, at pigen får alt for lidt ud af at gå i skole og SFO og har svært ved at håndtere de udfordringer, hun møder der.
Såfremt der ikke er tale om meget specielle miljøer, som kan erstattes af andre og bedre, tegner der sig nogle meget alvorlige problemer.
I så fald ligner disse udfordringer nemlig dem, som hun også fremover i sit liv vil møde. Endda i stigende grad, efterhånden som relationer til jævnaldrene kommer til at fylde mere og mere.
SDQ-svarene tyder klart på, at pigen har brug for hjælp, der tager udgangspunkt i en realistisk forståelse af hendes forudsætninger. Det kræver blandt andet, at mor ser et behov for at få disse forudsætninger nærmere belyst.
Her kan en dialog som skitseret ovenfor være et vigtigt skridt på vejen.